Brætspil oplever i disse år en opblomstring efter en del år, hvor pc-spil og videospil har trængt dem lidt i baggrunden. Men brætspil har nogle kvaliteter, der ikke findes helt så udtalt i de elektroniske spil. Brætspil skaber fællesskab og stemning og kan være både spændende og sjove. Her er valget faldet på et spil i den absolut sjove ende. Et spil der i den grad appellerer til fantasien og den helt skæve (og grove!) humor.
Hvis man har vennerne på besøg og spiller Det Dårlige Selskab, så kan man være ret sikker på at få grinet til den helt store guldmedalje. For her drejer det sig om at lave de mest absurde, grove, sjove sætninger med udgangspunkt i de kort, man er blevet tildelt. En omgang af Det Dårlige Selskab er udfordrende for både fantasi og humor. Svært er det ikke. Det er faktisk helt vildt nemt at spille Det Dårlige Selskab. Reglerne er lært på under et minut, og så går det ellers derudaf.
Skøre sætninger
Hver spiller modtager 13 kort med forskellig ordlyd. Dommeren, som skifter for hver runde, trækker et kort med en sætning, der er ufuldendt. Der mangler med andre ord noget i sætningen, som spillerne skal komme med et sjovt bud på. Det er stærkt underholdende at høre de skøre, sjove, grove eller kiksede bud på ordlyden, der skal fuldende den udstukne sætning.
Der må grines og laves fis, og der må sættes grove ord ind. Det er uendeligt morsomt at spille Det Dårlige Selskab, især når man er nogle stykker i festligt lag. Man kan roligt sige, at Det Dårlige Selskab ikke er så ringe endda. Når runden er slut, vælger dommeren den sætning, der er sjovest, grovest eller mest gak. Det er naturligvis som regel den sætning, der har fremkaldt flest latterudbrud.
Grin og lav fis med vennerne
Et spil som Det Dårlige Selskab er, hævet over enhver tvivl, det, man kalder et morskabsspil. Der er høj risiko for latterkrampe, men decideret farligt er det ikke. Ingen er endnu døde af at spille Det Dårlige Selskab, selvom en del har været tæt på at dø af grin.