in

Læg din nye terrasse med grøn samvittighed

Foråret står for døren, og snart venter den dejlige sommertid, hvor vi efter mange måneder indenfor skal nyde det på stranden, i parken, i haven og på terrassen. Det er nu, du skal i gang, hvis du vil være klar til, at det bliver tid at finde havemøblerne frem og overveje, hvilken rosévin, der skal i glasset til den første stund, hvor du kan smække benene op og suge solens velgørende stråler til dig. Her kigger vi på, hvordan du kan lægge terrasse med grøn samvittighed, så læs med og få gode råd.

Det er nemlig ikke helt uden betydning, hvilke brædder, du vælger til din nye træterrasse, hvis du gerne vil være med til at passe på miljøet og sørge for, at der også er en beboelig verden til de kommende generationer. Her kan du med fordel vælge lærketræ brædder, for disse er ikke trykimprægnerede.

Naturen har imprægneret dine brædder

Netop trykimprægneringen er en miljøsynder, for her trykbehandles brædderne i en kemisk proces som absolut ikke er godt for miljøet. Ved at benytte lærketræ brædder får du en holdbar løsning, som du kan nyde sommeren på med god samvittighed. Lærketræ er nemlig fra naturens hånd meget hårdført, og det er derfor ikke nødvendigt at imprægnere det. Med lærketræ brædder er der tale om brædder, der fint kan tåle at ligge enten direkte på jorden eller hævet nogle centimeter op og stadig være tæt på fugten fra jorden, men altså uden at tage skade.

Man kan altså sige, at lærketræ brædder er imprægneret af naturen selv. Derfor er de så velegnede til både terrasser, legepladser, hytter, hegn og andre udendørs projekter, hvor man har brug for et stærkt og holdbart materiale, men hvor man har et ønske om en mere miljøvenlig løsning end den trykimprægnerede.

Selvom om lærketræ brædder er udstyret med en slags naturlig imprægnering, anbefales det dog alligevel at beskytte det med terrasseolie, når man har lagt terrassen. Derved minimerer man risikoen for skjolder og prikker på træet, og herudover giver olien et flot og velplejet look til terrassen. Lærketræ er derfor det miljørigtige valg.

Køb en super god gamerstol online

Den Bedste Boremaskine